Sats på Kina

Kinas udvikling vil ændre vores verdensbillede. Riget i miden har på få årtier udviklet sig fra et tilbagestående landbrugsland til verdens fjerdestørste økonomi. Med uovertrufne ressourcer, stor handlekraft og et højt ambitionsniveau har Kina forudsætningerne for at nå det politiske mål om at skifte rolle fra verdens samlebånd til også at blive toneangivende på videnområdet.

Uddannelse 28. december 2007 21:20

Som samarbejdspartner er Danmark først for alvor interessant for Kina, når danske videninstitutioner og innovative virksomheder er til stede med en tilpas kritisk masse af synlige kompetencer, som Kina efterspørger. Jeg har derfor ¿ som ét blandt flere initiativer ¿ søsat ideen om et ¿University Denmark¿ i Kina. Udgangspunktet er et konsortium, hvor Danmarks otte universiteter, en række forskningsinstitutioner og godkendte teknologiske serviceinstitutter kan være med. Dermed får Danmark en solid platform for samspil med kinesiske forskere, universiteter og højteknologiske virksomheder. University Denmark er et element i den Kina-strategi, Videnskabsministeriet er i færd med at udarbejde i tæt dialog med blandt andet forsknings- og erhvervsgrupper, som har viden om de dansk-kinesiske relationer. Målet er, at Danmark og Kina i de kommende år udvikler et partnerskab inden for videregående uddannelse, forskning og innovation. Både vi og kineserne har meget at vinde gennem dialog og samarbejde. Der er blandt andet et stort potentiale for at udvikle og kommercialisere ny viden i samarbejde med stærke forskningsmiljøer i Kina. Satser vi på at udveksle flere studerende mellem Danmark og Kina, styrker vi kendskabet til hinandens sprog og kultur og gøder jorden for fremtidigt samarbejde og netværk. Endelig giver Kinas stadig mere veluddannede arbejdsstyrke mulighed for at rekruttere dygtige forskere og specialiseret arbejdskraft til Danmark. Kina satser benhårdt på at placere landet i den absolutte verdenselite inden for forskning og videregående uddannelse. Siden 1999 er Kinas investeringer i forskning og udvikling vokset med 20 pct. om året, og i 2006 var Kina det land, der ¿ kun overgået af USA ¿ investerede mest i forskning og udvikling. Også inden for videregående uddannelse har væksten været eksplosiv. I 1997 var der indskrevet 3,2 mio. studerende på universiteter i Kina. Ti år senere er dette tal vokset til over 16 mio.. Kina er i dag det land i verden, som uddanner flest ingeniører. Kinas stigende kapacitet på videnområdet har fået mange internationale virksomheder til at revidere deres strategier i forhold til Kina. I de senere år har stadig flere virksomheder flyttet ikke blot produktion, men også egentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter til Kina. De vestlige lande kan ikke fortsat leve højt på fortidens resultater og teknologiske landvindinger. Vesten, inkl. Danmark, vil i fremtiden komme i en hård konkurrere med Kina om produktion af viden og højteknologi. Men det skal vi ikke betragte som en trussel. Kina har et betydeligt potentiale inden for uddannelse og forskning, og Danmark har en indlysende interesse i at få plads ved bordet og tage del i udviklingen. Danmark har allerede taget første skridt til at udbygge samarbejdet med Kina. Under mit besøg i Kina i efteråret underskrev jeg bl.a. en bilateral samarbejdsaftale om forskning. Og sammen med undervisningsminister Bertel Haarder undertegnedes en dansk-kinesisk aftale om gensidig anerkendelse af akademiske grader. Men vi skal tænke videre, blandt andet i dialog med delegationsmedlemmerne fra både forskningsinstitutioner og virksomheder. Vi vil blandt andet undersøge, hvordan vi gennem forskerskolerne kan øge udvekslingen af ph.d.-studerende og post-docs mellem Danmark og Kina. Og hvordan vi skaber øget rum for, at topforskere i Danmark og Kina kan samarbejde på fagområder, hvor begge lande står stærkt. Eksempelvis indbød Danmarks Grundforskningsfond for nylig til ansøgninger på kræftområdet, baseret på dansk-kinesisk samarbejde. Danmark er naturligvis ikke ene om at etablere kontakter til videnmiljøerne i Kina, f.eks. har Tyskland og Finland stærkt fokus på udviklingen i Kina. Derfor er det også væsentligt, at vores Kina-strategi bliver klar inden for en rimelig tidshorisont. Og at den vægter både forskning, uddannelse og innovation, herunder også de virksomhedsnære aspekter. Dermed får vi et godt grundlag for udnytte mulighederne i Kina bedst muligt, også selv om vi geografisk og befolkningsmæssigt ikke fylder meget, set med kinesiske briller. [ Helge Sander er videnskabsminister (V).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...