Musik

Satser på at få karriere gennem sin musik

BRØNDERSLEV:Morten Kronborg har i øjeblikket smidt sin seng ud af sit soveværelse, så han har kunne indrette et ministudie i stedet. Så nu sover han på en madras på gulvet. Han er i gang med lærer-studiet, men har taget en pause, hvor han satser hårdt på at slå igennem med musikken. Han øver næsten dagligt med veninden og sangeren Kathrine. De to var medlemmer af et band, som de brød med, fordi de ikke følte, at de kom nogen steder. Kathrine bryder mange af de plakater, der er hængt op rundt omkring i Brønderslev. Oprindeligt kommer han fra Århus, men har boet i Aalborg de sidste fire år af hans liv, hvor han deler en lejlighed med to fyre. Da han var 17 år gammel, begyndte han at spille guitar, og som 20-årig begyndte han at undervise på ungdomsskolen i Århus. Siden han var 22, har han også undervist på Brønderslev Ungdomsskole. - Jeg har sådan set altid arbejdet med børn og unge. Jeg ved, at jeg er god til at arbejde med børn og unge, jeg er god til at sætte mig ind i de problemstillinger, de har i deres liv, siger Morten Kronborg. - Jeg brænder for de unges interesser. Det band han underviser i ungdomsskolen optrådte i lørdags til byens bedste band. Lige inden de gik på i pavillonen, havde de optrådt i V. Hjermitslev.