Satser på Danmarksmesterskabet

Dronninglund 7. september 2002 08:00

HJØRRING: Fra på tirsdag og helt frem til lørdag 14. september står 20-årige René Jensen fra murerlinjen på EUC Nord og sveder i Herning. Da deltager han nemlig i Danmarksmesterskabet for murerlærlinge, som han har kvalificeret sig til gennem både lokale og regionale konkurrencer. I alt deltager seks murerlærlinge fra hele landet i mesterskaberne, og den glade vinder får tilmed retten til at repræsentere det danske murerfag under VM for lærlinge, der finder sted i Schweiz i oktober. René Jensen, der til daglig er i praktik hos murermester Børge Juul, Dronninglund, kommer ikke til at føle sig ensom blandt konkurrenterne i Herning. På fredag pakker godt 100 murerlærlinge fra EUC Nord sig nemlig sammen i et par busser for at køre til det midtjyske og bakke deres kammerat op - og i øvrigt kigge på den byggemesse, som danner rammen om DM for murerlærlinge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...