Island

Satser på en placering i toppen

JETSMARK:dag drager 16-årige Morten Clemmensen og 13-årige Martin Raunsmed fra Jetsmark Sogns Jagtforening til Island for at deltage i et stort GrandPrix i Reykjavik i weekenden. Omkring 100 skytter skal dyste og selv tror Mortensen Clemmensen på en god placering. - Jeg vil gerne vinde og jeg regner med at blive placeret i toppen, siger han. Deltagelsen er kommet i stand efter, at Jetsmark Sogns Jagtforening de sidste to år har haft deltagelse af islandske skytter ved Scandinavia Open. Her har islændingene fået øjenene op for det store ungdomsarbejde, der foregår i foreningen og har derfor inviteret de pt. bedste to juniorskytter fra Jetsmark til at deltage i stævnet. - Det er planen, at vi skal få noget erfaring, som vi kan bruge, når vi næste år skal deltage ved EM og VM, siger Morten Clemmensen. Udover de to skytter rejser ungdomstræner Kristian Sørensen med derop og truppen vender hjem igen tirsdag.