Øster Uttrup

Satser på terapi

ØSTER UTTRUP: Hanna Sofia Larsen har været sygeplejerske i mange år, men nu har hun sideløbende åbnet en klinik for zoneterapi, fransk øreakupunktur, posturologi og kostvejledning i sit hjem på Vejrholm i Øster Uttrup. Posturologi handler om kropsholdning, hvor behandlingen bruges til behandling af kroniske smerter og hovedpine. Også akupunktur bruges mod smerter og til blandt andet rygeafvænning. Hanna Sofia Larsen satser på, at klinikken snart kan blive en fuldtidsbeskæftigelse.