Satte ild til 100 kr. sedler

Brand endte med at koste mere end 450.000 kroner

Arkivfoto <i>Lars Pauli</i>

Arkivfoto Lars Pauli

AALBORG:Det var på grund af en påsat brand, at patienter på psykiatrisk sygehus på Brandevej i Aalborg 11. juni 2013 måtte evakueres, og at tre ansatte efterfølgende måtte til observation for røgforgiftning.

Tirsdag ved Retten i Aalborg blev en nu 50-årig kvinde, som på daværende tidspunkt var patient på det psykiatriske sygehus, kendt skyldig i at have forvoldt branden.

- Hun erkendte at have sat ild til 100 kr. sedler, som efterfølgende antændte hendes seng, fortæller anklager Dorte Kvist Knudsen, Nordjyllands Politi.

Stor materiel skade

Den 50-årige kvinde blev idømt ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen. Herudover blev der ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, hvilket, ifølge anklager Dorte Kvist Knudsen, er normal procedure i forbindelse med ildspåsættelse.

I forbindelse med branden, som skete en tidlig tirsdag morgen, skete der stor materiel skade på det værelse, hvor den 50-årige kvinde boede. Skaden på fast ejendom er opgjort til mere end 325.000 kroner, og der gik i samme forbindelse medicin op i røg til en værdi af cirka 118.000 kroner.

- Retten udskød spørgsmålet om erstatning til civilt søgsmål, fortæller Dorte Kvist Knudsen.

Kvinden modtog dommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.