Retspleje

Satte ild til ekskærestes bil

Et års fængsel for brandstiftelse

En 30-årig mand må et år i fængsel for at brænde sin ekskærestes bil af.  ARKIVFOTO

En 30-årig mand må et år i fængsel for at brænde sin ekskærestes bil af. ARKIVFOTO

HJØRRING:En 30-årig mand satte sidste forår ild til sin eks-kærestes bil, og det bringer ham et år i fængsel. Manden blev i sommer idømt et års fængsel ved byretten, men både anklager og forsvarer ankede dommen. Anklagerne for at få en hårdere straf, forsvareren for at få sin klient frikendt. Men Landsretten kom altså frem til samme resultat som byretten. Den 30-årige havde flere gange tidligere chikaneret sin eks-kæreste, da han natten til 1. marts satte ild til hendes bil, der stod i garagen ved hendes bolig på Keravavej i Hjørring. Ilden bredte sig samleverens bil, der var parkeret udenfor garagen, og der skete skader for ca. 400.000 kr. idet begge biler og garagen udbrændte. Dommen til den 30-årige gælder også et storstilet kødtyveri fra Danish Crowns slagteri i Aalborg, hvor han hjalp kammerater med at stjæle kødvarer for 181.000 kr.