Satte ild til huset, mens manden sov
39-årig kvinde ville skade sin mand ved at brænde deres hus ned
Opdateret kl. 15:33
STORVORDE: En 39-årig kvinde blev mandag idømt et års fængsel for at have forsøgt at brænde sit hus ned, mens manden lå og sov i soveværelset på 1. sal.
Kvinden tilstod i Retten i Aalborg og forklarede detaljeret, hvordan hun i marts sidste år omkring klokken 02, hældte brandbar væske ned ad trappen til 1. sal og fik tændt ild i tredje forsøg, fortæller anklager Thomas Klingenberg.
Herefter gik den 39-årige ud i drivhuset, hvor hun ventede på, at manden skulle springe ud af vinduet.
Det gjorde han dog ikke, og det fik angiveligt kvinden til at gå i panik. Hun løb over til naboen for at få hjælp, og det lykkedes naboen at slukke ilden, inden den bredte sig.
Havde det psykisk dårligt
Den sovende mand på 1. sal kom ikke til skade ved branden - han nåede faktisk slet ikke at vågne.
I retten forklarede kvinden, at hun havde det psykisk dårligt, da hun satte ild til sit hus, og at hun lod sine frustrationer gå ud over hendes mand. Men hun erkendte, at hun startede branden for at skade sin mand. Derfor blev hun dømt for ildspåsættelse og for at have bragt andres liv i fare.
Kvinden modtog dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.