Saudi-Arabien skyder ballistisk missil ned

Luftforsvaret i Saudi-Arabien har nedskudt et missil, der muligvis havde lufthavn i byen Jazan som mål.

Saudi-Arabiens luftforsvar har skudt et ballistisk missil ned over den sydlige havneby Jazan.

Det rapporterer medier i kongedømmet tidligt mandag morgen lokal tid.

Tidligere oplyste en tv-station, der kontrolleres af houthi-oprørere i Yemen, at den iranskstøttede oprørsgruppe havde affyret et ballistisk missil mod lufthavnen i Jazan.

I de seneste måneder har shiitiske houthier i Yemen gentagne gange affyret missiler mod Saudi-Arabien. Forrige uge nedskød Saudi-Arabien to missiler over hovedstaden Riyadh.

Det sunnimuslimske Saudi-Arabien leder en koalition af lande, som forsøger at nedkæmpe houthierne i Yemen og genindsætte et sunnimuslimsk styre i det forarmede land.

Houthierne har med de gentagne raketangreb på Saudi-Arabien øget risikoen for væbnede sammenstød mellem Saudi-Arabien og Iran.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst