Saudi-Arabien støtter FN-angreb på Irak

Irak 17. september 2002 08:00

RIYADH: Saudi-Arabien vil støtte en FN-vedtaget aktion mod Irak, men det må ikke være et ensidigt amerikansk angreb, siger den saudiske udenrigsminister, prins Saud al-Faisal. - Saudi-Arabien afviser ethvert ensidigt angreb, som ikke bakkes op internationalt, siger den saudiske minister. I weekenden antydede han over for den amerikanske tv-station CNN, at Saudi-Arabien vil tillade, at baser i landet kan bruges til et angreb på Irak. Men i går understregede han, at det tilbud ikke gælder et ensidigt amerikansk angreb, men kun hvis det er bakket op af en resolution i FN's Sikkerhedsråd. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...