Redningsvæsen

Sauna blev lidt for varm

Flere gæster måtte gå uden for, da der brød en mindre brand ud i en sauna på Nordkraft.

Aalborg Kommune lægger nu sag an mod det rådgivende arkitektfirma, der havde med ændringerne på Nordkraft at gøre. Arkivfoto: Henrik Bo.

Aalborg Kommune lægger nu sag an mod det rådgivende arkitektfirma, der havde med ændringerne på Nordkraft at gøre. Arkivfoto: Henrik Bo.

Søndag eftermiddag klokken 15.30 kørte brandmænd fra Beredskabscenter Aalborg til Nordkraft, hvor et automatisk brandmelde anlæg var gået i gang i kvindernes omklædningsrum. - Det viste sig, at sprinkleren i saunaen var blevet aktiveret på grund af en brand. I saunaen står en ovn med kul, og en øsespand med vand. Øsespanden er af træ, og den var af tankeløshed eller med vilje blevet sat oven på de varme kul, fortæller vagthavende indsatsleder Peter Reinau. Sprinkleren sender mange liter vand ud i minuttet, og derfor er en del af bygningen da også blevet vand- og røgskadet ved branden. Samtidig med, at sprinkleren gik i gang med at sprøjte vand ud i saunaen, gik også en evakuering af Nordkraft i gang. En elektronisk stemme fortalte gæsterne, at de skulle forlade bygningen. - Jeg vil tro, at omkring 200 mennesker var nået ud på gaden, da vi kom, siger indsatsleder Peter Reinau. Nordjyllands Politi er blevet underrettet om branden.