Nørresundby

Sauna fejres

NØRRESUNDBY:For to år siden åbnede Svømmeland i Nørresundby sin udendørs saunahytte. Det fejrer svømmehallen i dag frem til klokken 17.25 med såkaldt saunagus en gang i timen og fri kaffe og småkager. Saunahytten har indtil nu haft omkring 130.000 gæster, hvoraf cirka 75.000 har været ude til et af de mange dagelige saunagus. Her hældes en blanding af vand og olie på saunaovnen, så varme og duft står op fra de glohede sten. Saunaen er lavet af finsk fyrretræ, der har stået nord for Polarcirklen i over 300 år. Den er en af Svømmelands fire forskellige saunaer, den største i Danmark og den eneste udendørs.