Savannen fortsat lukket efter dødsulykke

Medindehaver Frank Furbo oplyser, at værtshuset er lukket på ubestemt tid

Helle Mogensen
Savannen har været lukket for publikum siden en tragisk faldulykke i juni.Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 2. september 2015 09:04 - Opdateret 2. september 2015 10:57

NYKØBING: Weekendværtshuset Savannen i Nygade har ikke haft åbent for publikum, siden en tragisk faldulykke ned ad en kældertrappe i juni kostede en 19-årig mand livet.

Det er medindehaver Frank Furbo, der står bag beslutningen om at holde værtshuset lukket på ubestemt tid.

- Vi har ikke haft åbent siden ulykken, og jeg ved ikke, hvornår værtshuset åbner igen, siger Frank Furbo, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Thisted Politi og Morsø Kommune bekræfter, at værtshuset ikke har forbud mod at åbne for publikum under forudsætning af, at sikkerheden er i orden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...