Hobro

Savner du et pengeskab?

Et henkastet pengeskab på gårdspladsen på en ejendom på Viborg Landevej ved Sdr. Onsild er blevet en sag for Nordjyllands Politi i Hobro.

Pengeskabet blev torsdag kl. 21.57 smidt på gårdspladsen af to mænd, der var kørende i en VW Transporter med papegøjeplader. Skabet bærer tydelige spor af, at en person med skærebrænder har forsøgt at det åbnet. Politiet er ikke i tvivl om, at pengeskabet er stjålet, men endnu ved man ikke, hvem det rettelig tilhører.