EMNER

Savner støtte til test-center for små møller

Ib Poulsen (DF) frygter, at Thy mister muligheden for at få et testcenter for husstandsvindmøller, hvis regeringen ikke finder syv til 10 mio. kr

Ib Poulsen, tv. besøgte i sidste måned Røjensø Odde sammen med Morten V. Petersen, formand for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Efter besøget har Ib Poulsen med opbakning fra sin folketingsgruppe, presset på for at få regeringen til at støt

Ib Poulsen, tv. besøgte i sidste måned Røjensø Odde sammen med Morten V. Petersen, formand for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Efter besøget har Ib Poulsen med opbakning fra sin folketingsgruppe, presset på for at få regeringen til at støt

- Jeg kunne godt bruge lidt opbakning fra mine lokale folketingskolleger, men indtil videre har der været ret stille fra dem. Det siger Dansk Folkepartis Ib Poulsen, som har engageret sig i bestræbelserne for at sikre Thy et testcenter for små vindmøller, de såkaldte husstandsvindmøller. Det er møller på op til 25 meters højde, som producerer strøm til fritliggende ejendomme. Planen er at etablere centret på Røjensø Odde ved Helligsø, som i en lokalplan allerede er udlagt til det formål. Tanken er, at testcentret skal drives af Folkecentret for Vedvarende Energi og stilles til rådighed for såvel danske som udenlandske producenter af husstandsvindmøller. - Foreløbig har jeg lagt en ansøgning ind hos miljøministeren om støtte til etablering af testcentret. I kroner er det et forsvindende lille beløb, nemlig fra syv til 10 mio. kroner ud af en samlet etableringsudgift på 14,4 mio. kroner, siger Ib Poulsen, som efterlyser opbakning fra både lokale og fra andre vestjyske folketingskolleger - noget der efter hans mening mangler. Hvor folketingsmedlemmernes interesse for testcentret i følge Ib Poulsen er beskeden, er der omvendt stor interesse for det fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller.