Savner varmt vintertøj

Mange af vore beboere vil gerne have ekstra varmt vintertøj. Men vi har for tiden ikke meget på hylderne i centerets second hand-shop, fortæller aktivitetsmedarbejder Susan Rønn, Brovst Asylcenter.

EMNER 20. december 2010 06:12

- Derfor jeg jeg gerne opfordre alle til, at man kommer herud med det tøj og fodtøj, man har i overskud og som måske skulle have været smidt ud. - Vi sælger brugt tøj i vores second hand-shop til centrets beboere. Alt koster to kroner pr. del, uanset om det er en frakke, en trøje eller et par støvler. Pengene fra salget går til lokale aktiviteter for beboerne. Det er især varmt vintertøj som jakker, frakker til voksne, skidragter til børn samt alle former for herretøj og -sko, der savnes på hylderne i den lokale genbrugsbutik. - Vi tager meget gerne mod alle former for tøj. Man kan aflevere det her på centeret i dagtimerne, fortæller Susan Rønn. Adressen er Vestkystvejen 78 ved Tranum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...