Savnet surfer kom selv i land

Stor redningsaktion med helikopter og ambulance blev afblæst igen

Redningsstationen i Hanstholm og en redningshelikopter var på vej for at lede efter en forsvunden surfer, som imidlertid selv kom i land. Arkivfoto

Redningsstationen i Hanstholm og en redningshelikopter var på vej for at lede efter en forsvunden surfer, som imidlertid selv kom i land. Arkivfoto

KLITMØLLER:Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 16.33 en anmeldelse om, at en surfer var meldt savnet på havet ud for Klitmøller. Surferen havde på det tidspunkt været ude af syne i 45 minutter, oplyser vagthavende ved politiet.

Politiet rekvirerede Kystredningstjenesten i Hanstholm, Thisted Brandvæsen, en ambulance, en redningshelikopter og politi. Da indsatsleder Lars Bjørndal og folkene fra Thisted Brandvæsen ankom til Klitmøller, fandt de imidlertid surferen på parkeringspladsen. Han var selv kommet i land.

Redningshelikopteren var gået i luften, men blev afblæst igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.