Savsmuld, gøgl og akrobatik

Inge Stiebner vil med ga­ran­ti væk­ke be­gejst­ring med sine to char­me­ren­de sø­lø­ver. pr-foto
Fodbold 8. maj 2007 06:00

CIRKUS: Danmarks største cirkus er tilbage på de nordlige breddegrader, når Cirkus Arena i dag slår teltpælene op på Halvorsmindevej i Hjørring og gør klar til benovelse og henrykkelse til de små og nostalgi for alle os, der har været børn engang. Sædvanen tro er familien Berdino bag Cirkus Arena ikke bange for at være anderledes. Det klassiske cirkus er også i år blevet suppleret med nyskabelser indenfor cirkusverdenen. I år har Benny Berdino nemlig hyret de verdensberømte dansere fra The National Dance Company of Ireland, som har henrykket med deres shows og rappe fodskifte over hele verden. Der vil selvfølgelig også være masser af traditionel cirkus med klovne og akrobater, elefanter og heste, så de konservative cirkusfans ikke bliver skuffede. Og til de rigtigt gamle er der gammeldags markedsgøgl med kanondronningen Miss Valencia. Onsdag fortsætter Cirkus Arena til Hirtshals.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...