Musik

Sax med Bent og Villy

Fredag 21. marts spiller de to tenorsaxofonister Bent Jædig og Villy Moesgaard mainstream jazz på Huset i Aalborg sammen med Søren Lundbyes trio. Villy Moesgaard og Søren Lundbye har siden 80-erne spillet med den københavnsk bosiddende tenorsaxofonist Bent Jædig. Det begyndte på jazzværtshuset Louis i Jomfru Ane Gade, hvor de dengang unge nordjyske musikere kaprede Jædig til at spille med. Koncerten bliver optaget af Nordjyllands Radio med henblik på senere cd-udgivelse. Ud over pianisten Søren Lundbye består rytmegruppen af Olav Gudnason, bas og Henrik Vardinghus, trommer.