Saxo Bank-direktør jubler: Mørkøv er cool

Saxo Bank-Tinkoff Banks direktør, Trey Greenwood, er rigtig glad for bjergtrøjen til Michael Mørkøv.

Saxo Bank-direktør jubler: Mørkøv er cool

Der er allerede jubel hos Saxo Bank-Tinkoff Bank, efter Michael Mørkøv på 1. etape har erobret den prikkede bjergtrøje.

Holdets administrerende direktør, Trey Greenwood, er lettet over, at der allerede er noget at glæde sig over i dette års Tour de France.

- Det er det her, Touren handler om for os. Vi skal ud at gribe vores chancer, og det er det, Michael Mørkøv gør i dag. Det er cool, siger Trey Greenwood.

Direktøren er ikke overrasket over, at Michael Mørkøv leverer så flot et resultat tidligt i løbet. Han viste potentialet på prologen, mener chefen.

- Hvis du spurgte mig for en uge siden, ville jeg ikke havde troet på det, men efter i går, hvor han kørte godt, så vidste vi, at han kunne noget.

- Det er godt for moralen, og Michael er altid en stærk rytter, siger Trey Greenwood.

Dermed er den første succes i hus for det danske hold, som stiller uden klassementstjerner i årets Tour de France.

Saxo-chefen vil dog ikke ud med, hvor meget der skal til, før han er tilfreds.

- Alle vil have tal på, hvor mange etaper, vi skal vinde, og hvor meget vi skal opnå i dette løb. Vi har forskellige succeskriterier.

- Det handler blandt andet om, hvordan vi kører som et hold, og hvordan Bjarne ønsker, vi skal køre, siger Trey Greenwood.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst