SBV 95 lader op til håndboldskole

SBV95 har indgået aftale med Dansk Håndbold Forbund om afvikling af håndboldskole i uge 32.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Håndboldskolerne i SBV 95 regi er populære. Arkivfoto: Claus Søndberg

Sommer Håndboldskolen bliver for for 8-13 årige Håndboldskolen vil blive afholdt i Bakkeskolehallen med forplejning og overnatning alle dage. Arrangementet henvender sig til 8-13 årige drenge og piger fra hele landet, både øvede og uøvede børn. Markedsføringen vil dog blive målrettet børn bosiddende i Vesthimmerlands Kommune. - Da SBV95 er en mindre breddeklub, der i det daglige arbejde prioriterer højt at der skal være plads til og brug for alle i foreningen, vil dette også skinne i gennem på lejren - alle skal ha’ succesoplevelser og sjove fællesskaber, siger Bibi Pehrson fra SBV 95. - Der vil under arrangementet dagligt være morgen løbetur i den dejlige natur, og om aftenen vil der være løb med poster, der giver børnene læring om motion og sundhed. Der udover vil der dagligt være 3-4 træningspas med forskellige satsningsområde afhængig af deltagernes erfaring, alder og niveau, fortæller hun. - Der skal mange frivillige i arbejde da arrangementet dagligt kræver 8-10 engagerede trænere, og 15-20 ansvarlige voksne, der skal stå for forplejning og overnatning, da deltagerne dagligt skal have seks sunde og nærende måltider. Børnene vil på skift blive inddraget i tilberedningen af måltiderne, så de her igennem kan lære om sund og nærende kost, fortæller Bibi Pehrson. - Arbejdet i klubben er allerede godt i gang, så der bliver med spænding ventet på at DHF åbner for deres portal med tilmelding 2. februar. Vi håber selvfølgelig, at vores håndboldskole igen i år bliver godt modtaget, og vi er i klubben meget stolte af, at vi sidste år var den klub i landet der først kunne melde ”Alt optaget”, siger Bibi Pehrson. Der vil løbende kunne læses mere om arrangementet på www.sbv95.dk. Der vil i løbet af sommerferien blive afholdt ca. 130 skoler med deltagelse af 9.500 børn i hele landet. DHF har på skolerne sponsoraftaler så alle deltagere vil modtage mange gode og brugbare gaver bla. håndbolde og trøje, ligesom de under arrangementet vil være dækket af en ulykkesforsikring.