SBV95-damer tabte

Håndbold, damer, serie 1: SBV95-Løgstør: 17-20 (12-12) Lokalopgøret i damernes serie 1 i Bakkeskolehallen mellem SBV95 og Løgstør HK, blev vundet af gæsterne med 20-17 efter 12-12 ved pausen. Gæsterne kom bedst fra start og bragte sig hurtigt foran 5-1, inden hjemmeholdet fik gang i spillet. Fra anden halvlegs start var det hjemmeholdet, der startede bedst og kom foran, men Løgstør kom hurtigt tilbage og var foran 16-15 midt i halvlegen, hvor der var en stillingskrig i 10 minutter uden scoring. Trods nederlaget var Heino Kristensen, træner for SBV, tilfreds med indsatsen, selvom han helst ville have haft en sejr mod en kløgtig og rutineet modstander. Træneren roste især forsvaret, der stod godt det meste af kampen, hvorimod der i angrebet til tider var for mange enkeltmands præstationer. For Løgstør var målscorerne Charlotte Heibøll 6, Anne Johansen, Camilla Møller og Dorte Svenningsen alle 3, Mette Nygård 2, Camilla Bang, Pernille Møller og Anja Nielsen alle 1. Målscorerne for SBV var Dorte Pedersen 7, Tina Thomsen, Susanne Sørense og Rikke Andersen alle 2, Rikke Madsen, Lotte Kristensen, Gitte Poulsen og Anne Brun alle 1 mål.