Fodbold

Scala-invasionens fortrop

Den italienske nationaloperas ledelse inspicerer byen og Aalborghallen forud for gæstespillet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

kunstnerisk leder på operaen, Gastón Fournier-Facio, er i Aalborg for fjerde gang for at forberede operabesøget i oktober.

AALBORG:For Aalborg Kongres og Kulturcenter er det en af de helt store satsninger - sådan en, som stedets mangeårige og absolut garvede chef, Ernst Trillingsgaard, vil se tilbage på som en af diamanterne i karrieren: det ugelange tredobbelte gæstespil i oktober med et af de største og højest ansete operaselskaber og i verden, Teatro alla Scala di Milano - Scala-operaen fra Milano. For operaens ledere, direktør Maria Di Freda og kunstnerisk koordinator, Gastón Fournier-Facio, er det hverdag. At sende 200 kunstnere og teknikere med fly til Aalborg sammen med syv containere fulde af scenografi, kostumer og teknisk udstyr, at opbygge, tilpasse sig til de stedlige omgivelser, opføre forestillingerne - og pakke det hele sammen igen. Det er bare endnu en dag på kontoret. - Vi turnerer jo hele tiden, både nationalt i Italien og i resten af verden, både med koncerter, opera og ballet, siger direktøren for det hele, Maria Di Freda. Scala Operaen har været på farten med næsten 650 store opsætninger siden hun blev leder i begyndelsen af 90’erne. De har været i 35 lande, de nationale turneer medregnet, og så langt omkring som i Australien, Kina, Japan, Brasilien, Mexico, USA, Ægypten og Ghana. Så en tur til Aalborg føles ikke så langt og svært endda. Men hvorfor lige Aalborg, hvorfor ikke København? - Aalborghallen her kan noget ganske særligt. Det er et imponerende hus med fantastisk mange muligheder og med en ledelse og et personale med stor fleksibilitet og masser af erfaring med at få deres hus til at passe sammen med behov som vores, både kunstnerisk og teknisk. Det er jo utroligt vigtigt, når man skal have så stort og mangfoldigt et apparat til at fungere optimalt, siger Gastón Fournier-Facio, der først og fremmest er ansvarlig for det kunstneriske personale. Maria Di Freda har et godt bud på, hvorfor netop operaen i Milano har nået den position, som den har. - Det handler om historie. Den rækker jo helt tilbage til 1778, da området hørte under det Østrig-ungarske kejserdømme. Først i 1811 blev Italien samlet, så som kulturel og national enhed er landet jo egentlig ganske ungt - og i alle de år, landet har været forenet, har La Scala eksisteret i Milano som et stort, traditionsrigt kunstnerisk kraftcenter. Det giver jo en vis pondus - også at Scala Operaen i alle disse år aldrig har haft en nedtur, hvor fokus har været flyttet andre steder hen. - Alle de store kunstnere har været hos os, Callas, Caruso, Toscanini, det er sådan i Italien, at har man ikke været på La Scala, så har man ikke toppet endnu - og det gælder både operaen og balletten. Og så hører det jo med, at Milano også altid har været en sværvægter i nationen, også en sværvægter der tør udfordre Rom på rollen som kulturel hovedstad, i fortiden og nu, siger hun. La Scala er den største og ældste opera af de 13, der findes i Italien. Milanos balletkompagni er nationalscenen hvad ballet angår - der er tre balletkompagnier i landet. De to andre har hjemme i Rom og Napoli. Operadirektøren er i Aalborg for første gang, for ved selvsyn at lære Aalborghallen og dens by at kende, se på sceneforhold og faciliteter for kunstnerne og mødes med nogle af de lokale statister, blandt et hold af balletbørn, som skal være med i forestillingerne til oktober. For Gastón Fournier-Facio er det fjerde gang, han er her, alene og sammen med sine medarbejdere, for at forundersøge, problemknuse, forhandle, forberede og rekognoscere forud for den italienske invasion, opera- og balletbesøget til oktober vil komme til at føles som i Aalborg. - En yderst venligsindet invasion, med armene fulde af gaver, siger operadirektøren. Hun nærer ingen bekymringer for, om der kan opstå en slags temperaments-kulturkløft mellem de ildfulde italienske kunstnere og det nordjysk beherskede publikum. - Vi skal nok fyre op under deres temperament med vores forestillinger, siger hun med overbevisning. Hendes kunstneriske leder er lidt mere eftertænksom: - Vil det sige, at de hverken vil trampe, pifte eller kaste med hatte, puder og programmer? Måske skal vi alligevel forberede vores folk på, at publikum her faktisk er begejstrede, når de bare klapper, føjer han til.