Aalborg

Scandic åbner hotel

Nordens største hotelkæde er interesseret i Aalborg og har nu to hoteller

Scandic Aalborg City kommer hotellet ved Aalborghallen til at hedde. Foto: Michael Bygballe

Scandic Aalborg City kommer hotellet ved Aalborghallen til at hedde. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Det var den helt store skiftedag, da Nordens største hotelkæde Scandic tirsdag åbnede et hotel på Europaplads ved siden af Aalborghallen. Scandic Aalborg City ligger i umiddelbar forlængelse af Aalborghallen, og er kædens andet hotel i byen.

Administrerende direktør i Danmark, Jens Mathiesen, var også til stede. Han glædede sig over, at kæden nu får et hotel mere i byen, udover Scandic Hotel på Hadsundvej.

- Aalborg skiller sig ud fra andre byer, sagde han.

Der var champagne, taler og buffet til de 30 ansatte, gaver, medarbejderkort og tøj med det nye logo.

- Velkommen i den nye familie, sagde Jens Mathiesen til de cirka 30 ansatte, der er flyttet med fra First til Scandic.

- I bliver en del af en stor kæde med mere end 14.000 ansatte, sagde han.

Jens Mathiesen roser i det hele taget Aalborg for at være en af de mest fremsynede i Danmark.

- Det er en by i vækst. Man har dygtig fokus på erhvervslivets udvikling og på turismen. Derfor er det attraktivt at drive hotel her, samtidig med, at der er en lang række af flyruter ud af Aalborg. Byen byder på mange attraktioner, og det her vil vi gerne være en del af, sagde han.

Hotelkæden har lejet sig ind og har overtaget efter First, der tidligere har drevet hotellet på franchise vilkår.

Hotellets direktør i Aalborg, Kuno Becker - Rasmussen har drevet hotellet tidligere, og skal nu vænne sig til at blive en del af en større familie.

- Når man går ind i så stor en familie. Det glæder vi os til, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.