Scanning tirsdag afgør Kjellings skæbne

Kristian Kjelling blev knæskadet under søndagens Champions League-kamp. De bange anelser går på en korsbåndsskade

Kristian Kjelling er ifølge norsk tv2 igen klar til at tørne ud for det norske landshold.
Foto: Michael Bygballe

Kristian Kjelling er ifølge norsk tv2 igen klar til at tørne ud for det norske landshold. Foto: Michael Bygballe

Kristian Kjelling nåede blot at spille fem minutter for AaB efter en længere pause grundet en virus-infektion, og nu ser den ud til igen at være gal med nordmanden. I søndagens Champions League-opgør i håndbold mod russiske Chekhovskie Medvedi måtte han udgå med smerter i sit ene knæ, og en scanning tirsdag skal vise, om det er korsbåndet, det er galt med. Hans sportsdirektør i AaB, Jan Larsen, siger, at Kjelling fik en tung, russisk spiller hen over sig, og mærkede et vrid i sit ene knæ. Nu tør man i AaB-lejren kun håbe det bedste, men frygter samtidig det værste, som Jan Larsen udtrykker sig. Er der tale om en korsbåndsskade, venter der nordmanden ni måneders håndboldpause.