Scarlett J med musikalsk girl-power

Oscar-nomineringen for Bedste Originale Sang får nu Scarlett Johansson til at barsle med et pigeband.

Scarlett J med musikalsk girl-power

Den kendte skuespiller og tilsyneladende sangerinde, 28-årige Scarlett Johansson, har fået blod på tanden efter sin Oscar-nominering i kategorien Bedste Originale Sang for sangen "Before My Time", der akkompagnerede klimadokumentaren "Chasing Ice".

Det talentfulde sexsymbol havde ikke regnet med en Oscar-nominering i samme kategori som storhittende Adele, fortalte hun tirsdag morgen til det amerikanske talkshow "Live with Kelly and Michael".

Alligevel tager hun nu sin musikalske karriere så alvorligt, at hun har valgt at åbne yderligere op for sangstemmen.

- Jeg arbejder lige nu på et band kun med piger. Vi hedder "The One and Only Singles", og vi prøver at gøre vores "Go-Gos"-ting, sagde hun til talkshowet, der har tidligere NFL-stjerne Michael Strahan og den morgenvante skuespillerinde Kelly Ripa som værter.

Scarlett Johanssons band har endnu hverken egen hjemme- eller blot Facebook-side til offentligt skue. Tiden må altså vise, om det kønne multitalent med de danske aner bliver eneste superkendis i det kommende pigeband, eller om verden har et all-star-band i vente.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst