Scarlett Johansson skal giftes igen

Den er god nok - skuespillerinden Scarlett Johansson har sagt ja til at blive hustru igen.

6. september 2013 08:37 - Opdateret 6. september 2013 08:39

Scarlett Johansson skal giftes igen

Hun er én af de mest eftertragtede kvinder i verden, men den 28-årige skuespillerinde Scarlett Johansson nu har fundet ham, hun er sikker på, hun skal dele sit liv med - nemlig den franske journalist Romain Dauriac.

Det fortæller en talsmand for skuespillerinden.

- Jeg kan bekræfte, at Scarlett og Romain er forlovede, siger Marcel Pariseau, der også fortæller, at parret er meget glade.

Scarlett Johansson og Romain Dauriac mødte hinanden gennem fælles venner og begyndte at date i november sidste år.

Men selvom de ikke engang har fejret deres første årsdag, er de altså begge sikre på, at de vil være sammen resten af livet.

For Scarlett Johansson bliver det anden gang, hun giver sit ja. Hun har nemlig allerede et ægteskab bag sig. I 2011 blev hun skilt fra skuespilleren Ryan Reynolds, som hun nåede at være gift med i knap tre år.

Hvornår brylluppet med Romain Dauriac skal stå, er endnu ikke på plads.

Newspaq

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...