Scenen er Spangs

I en alder af 29 kan han skrive skuespiller, stand-up-komiker, dramatiker og teaterdirektør på visitkortet. Jonatan Spang vil det hele

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det var enormt al­vor­ligt på Tea­ter­sko­len, og det hand­le­de utro­ligt lidt om pub­li­kum. Og det er min stør­ste anke ved Tea­ter­sko­len - at man op­træ­der så lidt for men­ne­sker, når det nu er det, man skal leve af. Man kan jo ikke leve af at have en stor san­se­lig op­le­vel­se ved at spil­le Fre­de­rik den 3., si­ger Jo­na­tan Spang.Foto: Car­sten Lau­rid­sen/Pol­fo­to

- Der er så meget virkelighed over det hele. Alle film ligner virkelighed, al tv ligner virkelighed! Nej, vi må sgu godt se, det er teater, siger Jonatan Spang, da vi efter en længere vandring gennem et labyrintisk gangsystem har sat os i en moderne rød loungesofa. - Det hele handler om at nedbryde den fjerde væg. Den opstod for 150 år siden, hvor realismen blev et mål for teatret. Et passivt publikum kigger ind i en dagligstue, hvor den ene væg mangler, og dem, der sidder inde i dagligstuen, skal lade som om, at de ikke bliver betragtet. Og det kan garanteret en hel masse, men det interesserer bare ikke mig. Den 29-årige komiker og skuespiller har indtaget direktørstolen på Nørrebro Teater, og traditionerne har fået et ordentligt spark. Nu står den på moderne morskabsteater. Det er ikke, fordi han insisterer på at lave eksperimenterende teater. Teatereksperter og specialister er til at overse blandt publikum. Jonatan Spang brænder for den folkelige, moderne komedie, der appellerer til den brede danske befolkning. Det er på ingen måde langhåret. - Det, vi laver nu for eksempel, ¿Kvindernes Hævn¿, er en moderne komedie. Det, der gør stykket morsomt, er, at det er kvinder, der spiller alle rollerne. Så manderollerne er portrætteret med enormt meget kærlighed, men også med en meget bred pensel i forhold til, hvordan mænd ville spille det. Og så bliver det skægt, siger direktøren begejstret. Overordnet set tror han på, at komedie og humor er baseret på overraskelse. Det sjove er, at man bliver overrasket, og det samme kan ikke overraske igen og igen. Derfor er man nødt til at flytte konventionerne. Tro på det Jonatan Spang er en finurlig størrelse. Teaterdirektør i en alder af 29 år. Tildelt Reumerts Talentpris som skuespiller. Danmarksmester i stand-up. Og efter jul kan vi se ham i hans første egentlige hovedrolle på det store lærred. Som en ung Lars von Trier i Jacob Thuesens film ¿De unge år¿. Filmen er en dannelsesfortælling om det danske filmmiljø anno 1979-1982. Det er historien om den unge, idealistiske filmstuderende Erik (Lars von Triers alter ego), som påvirket af tidsånden og omgivelserne udvikler sig til en kamplysten og beregnende filminstruktør. - Jeg læste manuskriptet og syntes, det var pissesjovt! At tegne en udvikling fra barn til verdensstjerne, så den bliver troværdig, var en stor udfordring. At han retter ryggen og tager de konflikter, han i virkeligheden skulle have taget hele tiden. Det er det interessante i Erik-figuren, siger Jonatan Spang. Betragter du dig selv som idealist ligesom Erik? Jonatan Spang tænker sig om. - Ja, på nogle punkter... Jeg er meget perfektionistisk omkring mit arbejde og enormt ambitiøs på mine egne og andres vegne. Erik er jo idealist, fordi han vil gøre tingene på sin egen måde, og så må det have de konsekvenser, det nu engang har. På den måde er jeg også idealist. Arbejde er mit liv Jonatan Spang har altid troet på sit projekt. I 2003, da han afsluttede sin uddannelse som skuespiller på Århus Teaterskole, besluttede han, at han ville bruge fem år på at arbejde så meget, han overhovedet kunne. Han ville forsøge at skabe sig en karriere. Til sommer er det fem år siden. På Nørrebro Teater knokler han mere end nogensinde før. Men travlheden generer ham ikke - endnu. - Jeg har arbejdet rigtig meget, og jeg har heller ikke haft meget andet i mit liv i de her år. Det er jo et valg, jeg har truffet, og det er der ikke noget frygteligt ved. Men på et tidspunkt vil jeg da gerne skrue lidt ned for tempoet, erklærer han. Skelner du mellem livet på og uden for scenen? - Mit professionelle og private liv glider sammen. Når jeg læser en bog, er det altid en bog, der har en eller anden relevans for mit arbejde. Og når jeg mødes med nogle mennesker, kommer det ofte også til at handle om arbejde. Men det betyder jo heller ikke så meget, når man har et arbejde, der også er ens passion. Det er vigtigt at huske på, hvor privilegeret man er. Lige nu sidder han i sin hidtil største og mest spændende udfordring. Som kreativ direktør for Nørrebro Teater er det hans ansvar at levere et moderne, underholdende teater, som både anmelderne og et bredt udsnit af befolkningen kan lide. Fra gulv til trone Hvis det lykkes, er han meget, meget tilfreds. For der er noget med den der ledelseserfaring, som ikke stemmer helt overens med de typiske kriterier for en direktørpost. Hvad ved du egentlig om ledelse? Han griner højt og længe. - På et rent fagligt plan ved jeg meget lidt? Jeg har i virkeligheden ingen ledelseskompetencer, fastslår han med et smil på læben. Hvorfor sidder du så i den stol, du gør? - Jamen, der er jo to måder at blive direktør på. Enten tager man slagteren og gør ham til direktør for pølsefabrikken, ellers tager man en direktør, og så skal han lære noget om pølser. Og jeg er jo blevet valgt, fordi jeg kender til faget. Men Jonatan Spang lærer noget nyt hele tiden. Og efterhånden som han høster ny viden, finder han også uopdaget land. - Det er en proces, som forhåbentlig varer hele livet. Som Jørgen Leth siger i ¿Det perfekte menneske¿: ¿Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage¿. - Det synes jeg er enormt fedt!