Scener fra en frokostpause

Under sygeplejerskernes og sundhedspersonalets strejke har der været mange interessante betragtninger – også fra medier og arbejdsgivere. Sidstnævnte (herunder regionsformand Ulla Astman Nielsen) har blandt andet stillet forslag om, at sygeplejerskerne selv betalte deres frokostpause.

SYGEPLEJERSKER:Under sygeplejerskernes og sundhedspersonalets strejke har der været mange interessante betragtninger – også fra medier og arbejdsgivere. Sidstnævnte (herunder regionsformand Ulla Astman Nielsen) har blandt andet stillet forslag om, at sygeplejerskerne selv betalte deres frokostpause. Vi vil da gerne bidrage til seriøse forhandlinger om selvbetalte frokostpauser. Derfor vil vi skitsere et par scener fra en helt tilfældig sygeplejerskes frokostpause. Anne er sygeplejerske på en mave-tarm-kirurgisk afdeling. Hun nåede ikke at smøre madpakke til morgen, og da en kollega går i kantinen for at hente mad, har hun bud med fra Anne om at tage et par lune fiskefrikadeller med tilbage. Anne skal lige nå at skifte en stomi (afføring ud af siden) hos en, inden hun kan gå fra til frokost. Da stomiposen driller og ikke vil sidde fast på grund af sivende afføring, kommer Anne først til frokost 20 minutter senere. Hun konstaterer, at fiskefrikadellerne er kolde og vil varme dem op i mikroovnen i køkkenet. I køkkenet får hun besked om, at Hr. Hansens kone er i telefonen. Hun vil gerne høre om hendes mand er kommet tilbage fra operation for tarmslyng. Anne går ind og taler med hustruen, som er lettere oprevet og bekymret. Da Anne går i køkkenet for at hente sine frikadeller får hun af social– og sundhedsassistenten at vide, at Sørensen på stue 10 kaster voldsomt op, og kollegaen mener nu, at patienten er så svækket, at der må gøres noget. Anne tilser patienten og vurderer, at hun må have en læge til at se på ham. Hun går ind og koder lægen, som vil komme på afdelingen om 10 minutter. I telefonen ordinerer lægen noget kvalmestillende, som Anne går ud og trækker op i en sprøjte i medicinrummet, noterer det i patientens elektroniske medicinjournal, hvorefter hun går ind og injicerer medicinen i patientens drop, mens hun beroliger patienten og forklarer hvad der skal ske og at lægen vil tilse patienten. Klokken er nu efterhånden blevet 13.15, og Anne har kun fået en halv kop kaffe siden kl. 6.30, hvor Anne cyklede hjemmefra. Hun mærker nu både sult og tørst og tænker på sine frikadeller i mikrobølgeovnen. Da hun kommer ud i køkkenet og ser dem stå kolde og krympede på bordet, tager hun i stedet en banan fra frugtordningen. Hun tager også en kop kaffe med ind på kontoret – selvom det er bandlyst – for at nå at ringe til hjemmesygeplejen i deres telefontid, om hr. Jensens udskrivelse næste dag. På kontoret vil den læge, der har tilset hr. Sørensen lige tale med hende om Sørensens symptomer…. Se sådan kunne vi fortsætte den helt realistiske og sandfærdige beretning og også berette om scener fra andre sygeplejerskers frokostpauser. Scener, som tydeligt viser, at sygeplejersker står til rådighed og kan trækkes på i samtlige af de timer, de er på arbejde. Vi lader lige billedet stå et øjeblik, mens vi skifter til scene 2, hvor sygeplejersken selv har betalt sin frokostpause. Anne vælger her helt at forlade afdelingen i sine 30 minutter for at spise i ro og fred. Mon Ulla Astman m.fl. mon kan forestille sig, hvem der skal tage sig af alle de opgaver, som Anne før tog sig af. Hvem kan erstatte Anne? Vi ved det ikke og tør slet ikke tænke tanken til ende, at Anne ikke var der, men vi er da helt åbne overfor forslag fra vores arbejdsgivere.