Sceneskift i Langvad

Kirsten Kjærs Museum har fået en ny koncertsal med "rigtig" størrelse - også til anden musik end den klassisie, siger Mina Luka Fred, museets nye koncertmester.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Museets nye koncertmester er musiker i Det Jyske Ensemble., hvor hus spillede bratsch, men Mina Luka Fred, th., spillede også med i weekendens koncertrække i Langvad.

Koncertsale har godt af at blive brugt. Det gælder også for den nye koncertsal på Kirsten Kjærs Museum, som allerede har vist sit værd og gjorde det igen sidste weekend. - Nu har vi en koncertsal med den helt rigtige størrelse, konstaterer Harald Fuglsang, der sammen med John Anderson var drivkraft i bestræbelserne for at få den opført. Nu står den flot og færdig, som en integreret del af museets samlede bygningskompleks og gør sit til. at musikken som kunstform er en endnu mere integreret del af Kirsten Kjærs Museums samlede helhed. - Trods alle forhindringer og genvordigheder var det nødvendigt at bygge koncertsalen, siger Harald Fuglsang. Gennem en lang årrække har det hvilet på John Andersons skuldre at fylde museet i Langvad med klassisk musik. I årenes løb er det blevet til mere end 250 kammermusikkoncerter. Hertil kommer yderligere 10 festivals, hvor ikke mindst unge musikere har fået en enestående mulighed for at prøve talent og færdigheder. John Anderson fylder 80 år næste gang. Han er indstillet på at overlade ansvaret for fremtidige musikalske arrangementer i Langvad til yngre kræfter. Ikke på en gang, men som led i et "gradvist sceneskift". Hans efterfølger som koncertmester er Mina Luka Fred, som gennem de sidste fem år har haft adresse på museet, hvor hun bor sammen med sin mand, kunstneren Zoran Luka og parrets datter. Mina Luka Fred er musiker med job i Det Jyske Ensemble, hvor hun spiller bratsch. Weekendens omfattende koncertprogram, hvor hun selv medvirkede som musiker, var den nye koncertmesters svendestykke. - Koncertsalen er helt i top, og alle er overvældede over lyden i salen. Som spillested er den uovertruffen til kammermusik, siger Mina Luka Fred. Den kendsgerning har andre allerede både øje og øre for. Museet har flere henvendelser fra musikere og ensembler, som vil benytte salen til indspilninger typisk af klassisk musik. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag