Schalke 04 får intet ud af Bayern-pointtab

Der var en gylden mulighed for at hale ind på førerholdet Bayern München, men Schalke 04 udnyttede den ikke.

Schalke 04 får intet ud af Bayern-pointtab

Bayer Leverkusen vandt lørdag 2-0 hjemme over Schalke 04, som er nummer to i den tyske Bundesliga.

Schalke 04 havde ellers mulighed for at hale ind på førerholdet Bayern München, der tidligere lørdag spillede 1-1 ude mod Nürnberg.

Men i stedet for at hale to point ind på Bayern München, så kom Schalke 04 et enkelt point yderligere bagud.

Angrebsduoen Andre Schürrle og Stefan Kiessling scorede målene for Leverkusen, som er nummer fem i ligaen med 21 point.

Bayern München har 31 point efter 12 kampe, mens Schalke 04 fortsat har 23 point på andenpladsen.

Eintracht Frankfurt har også 23 point, mens de forsvarende tyske mestre fra Borussia Dortmund er oppe på 22 point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.