Ishockey

Schioldan-comback udsættes

Den stærke back har valgt ikke at indstille karrieren som bebudet, men skulderen driller stadigvæk.

Christian Schioldan står foran endnu en skadespause. Foto: Hans Ravn

Christian Schioldan står foran endnu en skadespause. Foto: Hans Ravn

En skulderskade satte i sidste sæsons slutspil en stopper på isen for den rutinerede back Christian Schioldan fra Frederikshavn White Hawks, og faktisk bebudede han samtidig, at det betød et karrierestop på isen, men hen over sommeren vist der sig alligevel så megen tid i kalenderen, at han efter et familiesamråd valgte at genoptage træningen. - Jeg er stadig lidt bagefter de andre i truppen, men mit mål er at være klar til sæsonstarten og bidrage med noget, siger Christian Schioldan, der dog må holde sig hjemme i weekenden, når holdkammeraterne tager på træningstur til Sverige. Han skal først have grønt lys fra lægestaben med hensyn til den beskadigede skulder fra foråret.