Schnitzel, schnitzel og ... schnitzel

Fodbold 11. marts 2011 13:33

At sætte ordet gæstgiveri foran sit spisested antyder soliditet og viser tilbage til gamle dage, hvor den virksomhed at beværte og herberge fremmede på hotel og kro ofte blev fulgt op af et kongeligt privilegium. Der er da også noget trygt og genkendeligt over spisestedet Paprika i Sankelmarksgade tæt på Aalborg Teater. Med solide, blanklakerede borde, dæmpet baggrundsmusik, hvide vægge, og vinflasker stablet i åbner hylder kan stedet rent interiørmæssigt minde om en gammeldags krostue tilføjet et ubestemmeligt strejf af opdateret bodega. Her er tingene, hvad de giver sig ud for, signalerer indretningen, og på samme vis er menukortet ligefremt og til at forstå. Her er en forret (gullaschsuppe), en dessert (tærte med is), og seks forskellige slags schnitzler at forholde sig til. Gullaschsuppen står til 48 kr., dessert til 38, kalven til 158 kr., og tager du hele menuen slipper du med 196 kr. og sparer 48 kr. Så det gør vi naturligvis efter at have brugt lidt tid på at finde ud af, hvilken schnitzel vi skal vælge Her er Holstein med spejlæg, her er paprika og jæger, men alle sammen er de forsynet med torvegrønt og pandekartofler. Vi ender med en wiener og en ungarsk, stavet Hungary på kortet, og beslutter os for at dele en flaske vin til maden. Enhedspris på vin Igen slår enkelthedsprincippet igennem. Her er ikke noget vinkort, men en oplysning om, at stedet fører 25 forskellige vine, alle til samme pris 168 kr. Vi går i vinsamråd med vor sortskjorteklædte tjener, da denne anløber bordet for at tage imod bestilling, og da vi forespørger på en kraftig vin til de forventede stærke smagsindtryk, anbefaler han en australier med rimelig pæn alkoholprocent. Vi får dog også forevist rækken med vine, stående på rad og række bag i lokalet. Her er en italiensk barbera d'Asti, en fransk pinot noir, portugisisk og chiliensk vin, men vi ender med at følge tjenerens råd. Der kommer straks vand på bordet, og flasken med skruelåg bliver prøvesmagt. Det er en flyvsk vin, Swallows Tale, altså svalehale, uden årstal, og viser sig at være en nydelig blanding af shiraz og cabernet sauvignon, pæn læbestiftsrød i glasset og med bærduft og et drilsk lille bid i eftersmagen. Ganske habil bordvin. Hurtigt kommer suppen på bordet, portionsanrettet i runde skåle, og nydeligt dampende. Den fyldige suppe beskrevet i menukortet lever op til beskrivelsen. Den afbrændte paprika giver god brændende varm eftersmag, uden at det ender i regulær ildebrand på tungen. Her er masser af fine, terneskårne grøntsager, gulerod, bladselleri, selleri samt selvfølgelig tomat og løg, og dykker du med skeen dybere ned, er der fangst i form af møre stykker oksekød. Brødet hertil er også okay, har lige været en tur i ovnen, men er egentlig ganske friskfugtigt og sejt. Bestemt godt. Vi når at få småsnakket lidt over vinen, inden schnitzlerne ankommer. Den klassiske wiener viser sig at være "et ordentlig lokum", som min salige far ville have udtrykt det. Paneret, med revet peberrod, kapers og ansjos - det som nu hedder appetitsild og med tilbehør i form af både blomkål, broccoli og gulerod. - Kunne du tænke dig lidt smørsovs til, lyder det fra vor tjener og selvfølgelig ja, selv om de brasede kartofler såmænd allerede ser ud til at have suget det fedtstof, der skal til for at få hjerteklapperne til at vånde sig. Kalven viser sig at være stegt lige det meste, ude i det tynde endestykke knaser den som en pandestegt ising og det er jo ikke meningen. Men ellers får den ros og den friskrevne peberrod kommer bag på smagsløgene og trækker tårer i øjne. Nordens chili har skam bid! Tilbehøret får endnu mere ros, kogt meget fint al dente, så der er bid i grøntsagen - især gulerødderne er ramt meget perfekt. Min ungarske udgave gør dog ikke det store væsen ud af sig. Jeg havde forventet lidt mere hidsigt ryk og knivskarpe driblinger hen over smagsløgene med den lovede sauté af løg, hvidløg, paprika, peberfrugt, tomat og champignon. Tomatsaucen smager ganske meget som suppen, og kun et enkelt fed hvidløg prøver forgæves at bidrage til at peppe smagsoplevelsen op. Og også min kalv er lidt for tørstegt. Men godt mætte bliver vi, og wieneren går ud af denne runde som klar vinder. Is og tærte Pyh, dessert skal der til, og dessert bliver der i form af en stor tallerken anrettet med mørk kage, kakaotilsmagt, pænt smuldrende men også lidt for tør. Her er også en lille rund sødere, blød smørdejsbund med hindbær. Her er frisksyrlige stykker af ananas, et mildere stykke grøngul melon, lidt grønne druer og hen over er trukket striber af chokolade og så er der en fed, flødesmagende vaniljekøbeis. Carte d'Or, måske? Ganske nydeligt sødt. Det ungarske glas dessertvin Törkey Fortuna (34 kr.), viser sig at være sød og tungt småboblende. Lidt ligegyldigt og småsur gæret i eftersmagen. Vi ender med en totalregning på 628 kr. for to, og vi gik derfra godt mætte og med kærlige tanker til gullaschsuppen kåret som aftenens topscorer. Paprika er solidt og stabilt kogeri med mad, der passer sig til og for en kold hverdagsaften og som ikke suger din tegnebog ned i betænkeligt lavvande. Gæstgiveri Paprika. Sankelmarksgade 9, Aalborg. Tlf. 9810 2035. Åbent: mandag-fredag, kl. 15 - 24, køkkenet modtager ordrer fra kl. 18 - 20.30. Lørdag, søndag og helligdag lukket. www.paprika.dk - bordreservation kan ikke foretages via mail.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...