Schulstad mister stor kunde

Nørresundby 28. februar 2003 07:00
PANDRUP: Brødfirmaet Schulstad, der blandt andet har fabrik i Pandrup, har mistet købmandskæden "1 af de friske butikker" som kunde. Direktør Hans Dybvad fra grossistfirmaet Chr. Kjærgaard A/S i Nørresundby, hvor kæden hører under, bekræfter oplysningerne. Han forklarer, at kædens 200 butikker hidtil har haft aftaler med både Schulstad og Kohberg, men at man nu har droppet Schulstad og nøjes med Kohberg. Da det kun har været cirka halvdelen af kædens butikker, der i praksis har fået leveret brød fra Schulstad, er det altså cirka 100 købmandsbutikker, som sagen drejer sig om. Det har ikke været muligt at få en kommentar til situationen fra Schulstads danske chef, adm. direktør Erik From, og i Pandrup kan fabrikschef Kim Jakobsen ikke på stående fod vurdere, om tabet af den store kunde får betydning for produktionen på fabrikken. Schulstad A/S blev i januar overtaget af den store svenske brødkoncern Cerealia AB. -junk
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...