Fodbold

Schwartz fik store roser af træneren

Ronnie Schwartz er udtaget som 19. mand til AaBs returopgør i UEFA Cup-turneringen ude mod spanske Deportivo.
Foto: Bent Bach

Ronnie Schwartz er udtaget som 19. mand til AaBs returopgør i UEFA Cup-turneringen ude mod spanske Deportivo. Foto: Bent Bach

HJØRRING:AaB leder efter en ny angriber, men i egne rækker findes en ung frontløber, der trænger sig på. 19-årige Ronnie Schwartz fik i går chancen mod Skive og kvitterede med en så lovende indsats, at klubbens nye cheftræner ikke sparede på anerkendelserne. - Ronnie Schwartz skabte meget og var vores farligste offensive spiller. Han er dejligt direkte i sine aktioner, sagde Magnus Pehrsson, der også har bidt mærke i angriberens potentiale under træningen. - Han er den spiller, der har overrasket mig mest i de første 10 dage i AaB. Sund konkurrence For Ronnie Schwartz har det været vigtigt at vise flaget fra første træningsdag. - Jeg har forsøgt at holde formen ved lige i vinterferien for at vise vores nye træner, at han skulle satse på mig, og det giver ekstra motivation, at jeg efter hans opfattelse kvitterede for tilliden i den første kamp, lød det fra den unge angriber, der ikke kom på scoringslisten mod Skive, men bl.a. brillerede med et perfekt oplæg til AaB's andet mål. - Det bliver selvfølgelig sværere for mig, hvis AaB køber endnu en angriber, men i en storklub skal der være konkurrence om pladserne, og det bliver man også selv bedre af, konstaterer den unge AaB-angriber. Flere ligakampe I efteråret kom Ronnie Schwartz kun på banen i to SAS Liga-kampe, ude mod Vejle og hjemme mod AGF, og hans målsætning for foråret er i første række at øge dette antal - uanset konkurrencen.