Schweiz på VM-menu for nordjysk firkløver

U 19-landsholdet i herrehåndbold med Martin Larsen og René Antonsen fra Aalborg Håndbold (AH) samt Casper Thiel og Rasmus Rokkjær fra Mors-Thy skal op imod Schweiz i kvartfinalerne ved VM.

René Antonsen (yderst til venstre) rykker til Team Vesthimmerland i 1. division.
Foto: Torben Hansen

René Antonsen (yderst til venstre) rykker til Team Vesthimmerland i 1. division. Foto: Torben Hansen

Det rokker et nederlag på 24-27 til en af VM-turneringens favoritter, Tyskland, i den sidste indledende kamp i Mar del Plata i Argentina ikke ved. Natten til mandag besejrede det danske U 19-landshold nemlig Rusland 29-23 i den såkaldte "Dødens pulje" i det indledende gruppespil blandt andet takket være seks fuldtræffere af Martin Larsen og en scoring af René Antonsen. Efterfølgende kostede det første danske nederlag ved VM, 24-27 mod tyskerne, derfor ikke noget, og det bliver Schweiz, som Martin Larsen og kompagni skal op imod i VM-kvartfinalerne. Med i den danske U 19-VM-trup er som nævnt også Mors-Thy Håndbol-duoen Rasmus Rokkjær og Casper Thiel. Schweiz slog Spanien 29-28 i deres sidste indledende kamp, og Schweiz går dermed ubesejret til kvartfinalerne. Danskerne har aldrig tidligere mødt Schweiz i U 19-regi. Mod Tyskland blev dansk Kasper Kisum topscorer med fem mål.