Hadsund

Scootere og andre skatte

Fritidsdykkere ryddede op i fjorden - ukyndige kunne prøve at dykke i fjordvand på kajen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Far (Anders Larsen) ønskes god dykkertur med et kys af sin søn Kristian på tre et halvt.

Værdifulde skatte var det ikke ligefrem, men nogle gamle, rustne scootere kom frem i lyset, da fritidsdykkere fra Hadsund Sportsdykkerklub lørdag afsøgte havbunden bag Saltcentret i Mariager. Dagen stod i dykningens tegn, og på kajen i Mariager havde klubben opstillet et stort bassin med 30.000 liter oppumpet fjordvand, hvor ikke-kyndige interesserede kunne prøve et dyk med flaske på ryggen. - Folk, der ikke har prøvet at dykke før, skal ikke begynde med at gøre det i fjorden. Der kan komme nogle reaktioner, når man kommer ned i vandet, hvor der er dårlig sigtbarhed. Men at gøre det i et bassin er helt forsvarligt, fortalte Frank Andersen fra den arrangerende klub. Kamilla Christiansen på 14 år og hendes lillesøster Anne på 12 var friske på at prøve en tur i bassinet med dykkerudstyr på. I bassinet kunne man ikke finde noget på bunden - ud over selve oplevelsen: - Det var helt vildt sjovt. Det var underligt at kunne trække vejret under vandet. Der kom vand ind under dragten, så det var koldt i starten, men så blev vandet varmet op, fortalte Kamilla Christiansen.