Brønderslev

Scootertyv pågrebet af ejeren

Ung mand fanget på fersk gerning i Brønderslev.

En 18-årig mand fra Brønderslev, der flere gange er blevet anholdt for diverse lovovertrædelser, blev natten til søndag taget på fersk gerning. I Brønderslev forsøgte han at stjæle en scooter, men hans ugerning blev opdaget af ejeren, som pågreb scootertyven og tilkaldte politiet. Han blev derefter anholdt og taget med på politigården.