Scoringer giver selvtillid

Jeppe Jul Korsgaard blev noteret for et af de otte mål i kampen mod Herning

Sarah Thun Madsen
Foto: Lars Pauli
Aalborg Pirates 7. januar 2018 19:54

ISHOCKEY: Søndagens topkamp mod Herning Blue Fox blev en stor triumf for Aalborg Pirates.

Ud af de i alt otte mål, som hjemmeholdet satte ind, stod 20-årige Jeppe Jul Korsgaard for det ene, og det er ikke første gang, han har ramt nettet.

- Det er altid dejligt at få lov til at score, og så er det også noget med om pucken går ind. Det gør den for tiden, og det giver noget selvtillid, som gør, at jeg spiller fornuftigt, siger han.

Han er glad for sejren over ligaens etter, og han mener især, at det var den gode start i anden periode, der satte målstimen i gang.

- De var meget med i første periode, og det var virkelig en hård kamp. Men vi spillede 60 minutter, og det er derfor, vi får sejren i dag, siger han.

Aalborgenserne møder Herning Blue Fox på udebane i semifinalen i Final Four om et par uger, og det bliver nemmere med en frisk sejr i ryggen, mener Jeppe Jul Korsgaard.

- Det er altid godt med en sejr, og det er dejligt at vide, at vi også kan besejre Herning, så jeg har det perfekt lige nu, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...