Sct. Olai kirke byder på en halv times julemusik

Kirke byder Hjørrings borgere indenfor til en halv times ro og oplevelse

Kjeld Silberbauer Andersen dirigerer lørdag klokken 16 mandskoret Arion i Sct. Olai kirke.

Kjeld Silberbauer Andersen dirigerer lørdag klokken 16 mandskoret Arion i Sct. Olai kirke.

HJØRRING:Sct. Olai Kirke holder traditionen i hævd og arrangerer igen i år en række små julekoncerter i kiren. De varer hver især en halv times tid og begynder klokken 16. I eftermiddag kan man høre sopran Lene Lund og organist Claus Bach Nielsen. Claus Bach Nielsen fik som 14-årig sit første organistembede i Børglum og Vittrup og fra 1999-2006 var han organist i Sct. Hans Kirke i Hjørring. Efter sin diplomeksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2006 tog han til London for at studere videre. Claus Bach Nielsen er nu organist ved Bangsbostrand Kirke, Frederikshavn. Lene Lund har kirkesangereksamen fra Vestervig Kirkemusikskole og er ansat som kirkesanger i Sct. Hans Kirke, Hjørring. Koncerten vil være en blanding af engelske/amerikanske julesange/carols og ¿O hellige nat¿ samt norsk folketone over ¿Mit hjerte altid vanker¿. Der vil også blive spillet nogle af J.S. Bachs julekoraler på orglet. Fredag eftermiddag venter et genhør med ¿Nordvest-Ensemblet¿, der ved sidste års julekoncerter medvirkede under navnet ¿Løkken-Vrå Musikskoles Lærerensemble¿. Gruppen består af Delia Petersen på fløjte, Niels Bjerre på violin, Jens Beck på klarinet og Peter Lindhardt Toft, der til koncerten skiftevis spiller cello, klaver og orgel. Alle fire er veluddannede musikere, der tilsammen beskæftiger sig med musik i næsten alle tænkelige sammenhænge. De gav blandt andet koncerter i Vendsyssel Festival 2007. Der vil ved denne koncert blive lejlighed til at høre musik af J.S. Bach, F. Devienne, Shostakovitj og Peter Lindhardt Toft. Lørdag eftermiddag er sidste koncertdag i år, og her får vi besøg af mandskoret Arion, der dirigeres af Kjeld Silberbauer Andersen. Arion blev stiftet den 2. juni 1898, og koret har igennem tiderne haft op- og nedgangsperioder med mange og få medlemmer, men er i dag et livskraftigt kor, der deltager aktivt i Hjørrings kulturliv, men også har optrådt på Arbejdermuseet i København og på ¿Bakken¿. Kjeld S. Andersen har været aktiv kordirigent siden 1964. Han bliver ofte benyttet som leder på diverse korkurser. Ved koncerterne bliver der også lejlighed til at synge med på en fællessalme. Der er gratis adgang til koncerterne.