Sct. Vitus Dag fik en smuk aften

Såvel stykket som vejret var ventet med spænding, og begge indfriede de forventningerne

WILLESTRUP:Der blev talt om torden og regn. Mørke skyer truede dagen igennem med at forløse sig hen under aften, og spændingen var derfor ekstra stor før premieren på Willestrupspillet 2005. Men da tiden var inde til Sct. Vitus Dag, var vejret godt, og ikke en vind rørte sig i trækronerne over barokhaven. Det var, som om de gamle løvtræer holdt vejret og ventede i spænding på det, der skulle udfolde sig på plænen ved søen. Under turen gennem barokhaven ned til scenen blev publikum ledt forbi kongelige og historiske personer begyndende med Dronning Margrethe II forbi soldaterne fra 1864 og Christian den IV for til sidst at hilse på Frederik den I. Ad den vej ankom vi til scenen og tiden for melodramet Sct. Vitus Dag, der tog sin begyndelse i året 1523. Fra første scene aner man, at noget er los. Taterkvinden Mikka diskuterer en gemen plan med sin søn, hun kalder Kaller. Hævn skal tages og en bortførelse finde sted, forstår man. Derfra tog Tiden publikum ved hånden og førte os ind i historien til en fødsel på Friisdal slot fire år forinden. Herremanden Mogens Friis og hustruen fru Mette får efter tre pigebørn endelig den ønskede søn, der kan føre slægten videre. For at takke gud for drengen drager mand og kone sammen til det mægtige Mariager Kloster med en pengegave. Her møder Mogens Friis for første gang, tror han, en lumsk munk, der lover at hjælpe, skulle en ulykke ramme drengen. - Men heller ikke før, slutter munken mystisk, og drager bort. Årene går og Holger Friis, som sønnen hedder, bliver fire år. Fødselsdagsfesten er munter, og mens damerne taler, og børnene leger, vender de fine herrer problematikken om denne Martin Luther, der sandelig taler Paven midt imod. Men ulykken lurer, og under den glade fest bortfører noget røverpak den lille Holger Friis. Midt i sorgen på Friisdal Slot kommer munken fra Mariager Kloster pludselig forbi. Her afslører munken, at han er Aage - Mogens Friis uægte søn - og kræver sin førstefødsret. - I 13 lange år vil jeg vente, men kommer du ikke Sct. Vitus Dag om 13 år, da er det ude med din slægt, truer truer han Mogens Friis, og drager bort. Konflikten er åbenlys. Den uægte søn søger hævn. Mogens Friis er splittet. Hævnen vil komme, med mindre han bekender sine synder over for familien. Over for fru Mette. Men han vælger at tie og lade tiden gå. Og Tiden, der stykket igennem førte publikum nydeligt fra scene til scene med korte monologer, går hastigt fremad til det herrens år 1534. 11 triste år er gået , men en dag kommer to unge herrer forbi Friisdal Slot. Den ene Axel Juul til Willestrup og den anden Jens Thygesen til Dalsgaard. De tre Friiske og friske søstre Margrethe, Else og Kristence har nok et godt øje til de to adelsmænd, men de kommer med dårlige tidender, om bønderne der under ledelse af Skipper Clement har samlet sig i en stor hær ved Aalborg. De nævner også en ny og magtfuld Abbed på Mariager Kloster, og Mogens Friis er ikke sen til at gætte, at det nok er hans uægte søn Aage, der er steget i graderne dér. Han sætter sin lid til den gode gud og beslutter at bygge en kirke i håb om, at det vil afværge Aages skumle planer. Den sympati man følte for en uægte søn, der blot krævede sin fars anerkendelse, svinder, som stykket skrider frem. Hans fremfærd er grov, manipulerende og ondskabsfuld. Med liv og sjæl har Willestrup-spillerne indtil nu båret stykket frem på fornem vis for publikum, der spændt venter på, hvad Sct. Vitus Dag vil bringe? Med bulder og brag, riddere til hest og bønder til fods føres vi gennem bondeoprørenes sejr ved Svenstrup og det efterfølgende nederlag til Rantzaus sorte hær. Der er drama og action for skillingen, og det fungerede godt som et afbræk i dialogerne mellem skuespillerne. Men den efterfølgende mellemregning, der skal gøres op, før stykket igen vender sig mod dramaet Sct. Vitus Dag, blev unødvendigt lang og kunne med fordel være kortet ned før pausen. Da publikum igen var på plads, og anden akt begyndte, kom lyssætningen virkelig til sin ret, mens skumringen faldt på over barokhaven. Året er nu 1536, de 13 år er gået, og Sct. Vitus Dag nærmer sig. Priorinden på Mariager Kloster har hidkaldt biskoppen, fordi hun er utryg ved klostrets magtfulde Abbed Augustinus alias Aage. Ved et tilfælde overværer priorinden og biskoppen Aage i en syndig stund med skøgen Bolette, eller "Fænghullet" som hun kaldes. Morskaben tager til, da priorinden og biskoppen følger syndernes gyngende bevægelser. Biskoppen proklamerer, at det dog var hurtigt overstået, men hvilken erfaring har en katolsk biskop i grunden med den slags? Sct. Vitus Dag oprinder, og Mogens Friis har arrangeret det således, at hans tre døtre skal giftes på dagen. I guds hus må de være sikre, ræsonnerer han. Men Aage har andre planer. Han får den unge røverhøvding Im til at bortføre de tre døtre, mod at Im må beholde den yngste Kristence. Da bortførelsen har fundet sted, anerkender Mogens Friis omsider Aage som sin søn, men kun for at han skal redde de tre døtre. Det lover Aage, men for sent. I mellemtiden har den yngste datter knivdræbt Im og er selv blevet myrdet af røverhøvdingens håndlangere. Således dør søster og bror for hinandens hånd. For da den rette sammenhæng afsløres, viser Im sig at være den bortførte søn Holger Friis. Aage forsøger at flygte med sin tatermor, men bliver også dræbt, og Mogens Friis må slutteligt sande, at en faders misgerninger skal straffes på børnene. Se så trist kan et Willestrup spil ikke slutte, så før raketterne gik til vejrs, og der blev bukket og talt, fandt et dobbeltbryllup sted, hvor de to overlevende Friiske søstre blev viet, og lykken var da genoprettet.