Se billederne: BBC er vilde med Wafande

Den danske reggaesanger besøgte den store britiske broadcaster med sit soulband, Black Dylan.

MØ har gjort det, Lukas Graham har gjort det, og nu gør Wafande det søreme også.

Den danske sangcharmør besøgte torsdag den store britiske public service-broadcaster BBC sammen produceren Nuplex, som han har stiftet soulbandet Black Dylan med.

Her optrådte de blandt andet live og akustisk og fortalte også om samarbejdet.

- Vi har arbejdet sammen i mange år, mere end 10 år, men de seneste to-tre år har vi virkelig arbejdet meget sammen, forklarede de i programmet på BBC's Radio 1.

- Vi har en stor kærlighed for soulmusik. Vi mødte hinanden i hiphopmiljøet, men da vi fandt ud af, hvor musikken kom fra, ville vi tilbage til originalkilden, afslørede de også i udsendelsen.

Efter interviewet lagde Black Dylan-duoen en række billeder op på de sociale medier fra visittet.

- Elsker stemningen i London, skrev Wafande på Instagram foran studiet, inden de skulle på.

- Tusind tak for at have os med i jeres show. Det var fantastisk og meget sjovt, lød det efterfølgende fra den 33-årige "The Voice"-dommer.

Se billederne her:

https://www.instagram.com/p/BHSKb14hTBP/?taken-by=wafandelife&hl=da

https://www.instagram.com/p/BHRtGZBBOrE/?taken-by=wafandelife&hl=da

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.