Se billederne: Bornholm kæmper med sneen

Politiet fraråder al unødvendig udkørsel på Bornholm, hvor skoler har været lukket i løbet af tirsdag

Snevejret er over Bornholm. Politiet fraråder unødvendig udkørsel på øen. Foto: Scanpix/Pelle Rink
Vintervejr 27. februar 2018 19:39 - Opdateret 27. februar 2018 19:47

RØNNE: Bilister på Bornholm skal udelukkende begive sig ud på vejene, hvis det er strengt nødvendigt. Sådan lyder opfordringen fra Bornholms Politi tirsdag aften efter en dag i snevejrets tegn.

Rydning af vejene på øen stoppede klokken 18 og vil først blive genoptaget klokken 3 natten til onsdag, oplyser vagtchefen.

- På grund af sne og blæst kan man kun lige nå at rydde vejene, før de er dækket til igen, lyder det.

Sneen og fygningen volder flere steder problemer, men billedet er meget blandet, lød meldingen tidligere tirsdag.

I løbet af dagen har Falck haft travlt med bilister, der er kørt fast i snedriverne.

Foto: Scanpix/Pelle Rink

Politiet opfordrer desuden bilister til at tænde baglygterne, da snefygningen kan gøre det svært at se forankørende.

Snevejret har også medført, at flere skoler ifølge Bornholms Tidende har været lukket.

Ifølge vagtchefen er der endnu ikke sket alvorlige ulykker.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...