Se billederne: Danske kendisser fester julen ind

Saszeline Dreyer, Christian Stadil og Nikolaj Steen nød december måneds første fredag i festligt lag.

Saseline Sørensen Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Saseline Sørensen Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Sæsonen med sild og snaps er skudt i gang, og fredag fejrede flere danske kendisser julens komme med fest og farver.

Nikolaj Steen var til stor julefrokost sammen med blandt andre Abdel Aziz Mahmoud og Dar Salim.

Musikeren har delt en håndfuld billeder på Instagram fra aftenen med sine to bordherrer, der sidder med snuderne dybt begravet i deres respektive telefoner.

- Julefrokost. Vildt hyggeligt, skriver Steen til det ene af de mange fotos, hvor han joker med, hvor optaget den 33-årige tv-vært og den 39-årige "Dicte"-stjerne er af deres mobiler.

Det får dog Abdel Aziz Mahmoud til at konstatere:

- Men du er simpelthen på Instagram via tankens kraft?, joker tv-værten i en kommentar til et af Steens billeder.

Højt humør var der også hos Christian Stadil, der fejrede julen ved at forene både forretning og fornøjelse. Det viser den 45-årige erhvervsmand på Instagram med et billede fra et møde.

- God dag i går først med årets CEO-møde på tværs af selskaber, bagefter julehygge blandt andet med dollarkurs-væddemål og mandelgave-tjubang, skriver Hummel-ejeren blandt andet med en blinkesmiley.

Også Saszeline Dreyer, der inden et besøg hos en numerolog hed Saseline Sørensen, sprang den første fredag i december i møde i festligt lag.

- Gammel skolegenforening, skriver den 34-årige "This Is How We Party"-sangerinde til et kort videoklip, hvor hun og de gamle klassekammerater hopper og vinker til fotografen.

Se billederne og videoen her:

Steen: https://www.instagram.com/p/BNhhiAChMNGzgNsgkhGTxQuOf-wZT0aiEucLYY0/?taken-by=nikolajsteen

Stadil: https://www.instagram.com/p/BNjHFOKhRKK/?taken-by=christian_stadil

Dreyer: https://www.instagram.com/p/BNiRZCRh3yO/?taken-by=saselines & hl=da

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst