Se billederne: Nanni blev sendt hjem fra X Factor

Den 26-årige solist var første deltager, som røg ud i årets liveshows

I følge den 26-årige solist havde dommer Thomas Blachmans kommentarer en del at gøre med, hvorfor hun endte i den frygtede farezone sammen med solisten Jógvan.

Den 51-årige dommer var nemlig yderst kritisk indstilet over for sangvalg såvel som styling, da han efter Nannis optræden kaldte Lina Rafns finalist for direkte ”dårlig smag”.

Men den udtalelse får nu ikke den selvsikre Nanni til at lægge stilen om. Tværtimod vil sangsilden med de chilenske rødder gerne give Blachman et par gode stilråd med på vejen.

- Hvis Blachmans stil skulle matche hans tøjvalg, så ville han nok have haft noget vildere på, end det der kommercielle lort, han altid går i. Han burde tage nogle tips fra min stylist, lyder det fra Nanni.

Også Remees kommentar om, at det vilde udtryk måske skulle have været gemt til senere på sæsonen, erklærer Nanni sig helt uenig i.

- Jeg synes, det er bedst at gøre det hele først gang. Jeg synes ikke, du skal gemme det. Jeg laver ikke noget halvt, siger hun.

Nanni som bor alene sammen med sin 4-årige datter, kan dog godt se visse fordele ved at forlade X Factor-konkurrencen så tidligt i forløbet.

- I stedet for at ryge som den ottende og savne min familie i fire måneder, har jeg savnet min datter i to uger. Det var rigeligt.

- Så nu jeg skal hjem nu og ligge sammen med hende og min kæreste og bare have det dejligt sammen med min familie, siger hun.

Tilbage i konkurrencen om at vinde X Factor 2015 er, i den unge kategori, Tannaz Hakami, Emilie Esther og Baraa Qadoura. Af solister over 23 er Sophia og Jógvan tilbage sammen med grupperne Citybois, Ivarsson, Bang & Neumann samt Finn & Rie.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.