Se, det summer af liv i kunsten MATCH RACE: Nordjyllands Kunstmuseum sværmer for samtidskunst

Bi­er­ne sum­mer rundt i den­ne al­ter­na­ti­ve bi­ku­be, som kunst­ne­ren Lis­beth Bank har skabt. Foto: Nord­jyl­lands Kunst­mu­se­um
Sejlsport 21. september 2007 06:00

AALBORG: Det summer af liv på Nordjyllands Kunstmuseum. Udstillingen Match Race er netop åbnet med en samling af moderne dansk samtidskunst, og blandt værkerne er et mikrokosmos af larver, biller og bier Kunstneren Lisbeth Bank står bag kunstværket ¿symbiose¿, der er opbygget med en stram og rationel struktur med rette linjer og rene farver. Heri har hun puttet dyr, som bryder et univers af rationalitet og struktur. - Hun har skabt en skulptur med indhold, så man pludselig opdager, at hov, der er liv. Det fastholder vores opmærksomhed i længere tid. Hvor vi normalt går videre efter at have set på en skulptur, bliver man nysgerrig og går på jagt efter flere med liv i, siger museumsinspektør Birgit Hessellund. Hun forsikrer, at dyrene ikke lider overlast. Kunstneren har været i kontakt med Landbohøjskole, Statens Skadedyrlaboratorium og alle andre tænkelige instanser. Desuden har en biolog været med til at godkende indretningen af insekternes bo, og de ansatte fodrer dyrene med frugt og sukkervand. Bierne summer da også lystigt rundt og trives tilsyneladende fint i deres nye verden. Den er bygget op af blyanter. Sekskantede blyanter som formen på en bicelle. Dyrelivet vækker dog næppe samme opsigt som en udstilling i fjor, hvor der indgik grise. Nærmere betegnet hængebugsvin som blomsterkunstneren Tage Andersen havde med som et element i udstillingen ¿Barokt¿. Kunstmuseet venter heller ingen uventede fødsler i denne omgang, og museumsinspektør Birgit Hessellund forsikrer, at det med fyrene ikke bare er et kneb for at få flere til at gå på museet. Match Race er sat sammen af tre unge kuratorer, som har plukket i museets samling af moderne kunst og sat det sammen med dansk samtidskunst af 70 kunsterne. Det giver publikum mulighed for at få et nyt blik på kendte og ukendte værker fra museets samling. Udstillingen vises indtil 26. november.term

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...