Se din potteplante

Hvis ikke du ved, hvordan blomsten på en agurk ser ud, eller du har lyst til at opleve hvordan en champignon bliver til, så er der 15. august sammen med andre planteinteresserede mulighed for at opleve et væksthus indefra, og få indblik i produktionsgangen hos både store og mindre store væksthuse. Eller se en frugt plantager samt hos grønsagsavlere både indenfor væksthus og frilandsavl. 18 gartnerier landet over åbner dørene for at fortælle om deres arbejde, og om hvordan deres produkter produceres. Frugtgartnerne byder på en gåtur i frugtplantagen, hvor der fortælles om pasning, beskæring og høst. Hos blomstergartneren kan man se store arealer med blomster og følge dem fra småplanter til færdigvare i pakkerummet. Professionelle grønsagsdyrker giver inspiration til hjemmets køkkenhave. Grønsagsproducenter og frugtplantager vil sørge for inspiration til lækre og sunde retter med deres produkter og blomsterproducenterne vil give et indblik i brugen af teknik og automatisering og i, hvordan de stedse må tænke i mode, farve og trends. Tanken er, at Åbne Gartnerier skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, og målet er, at få flere og flere gartnerier til at deltage. I år har gartnerne valgt temaet "Børn og Unge". Derfor vil der være særlig fokus på aktiviteter for børn. Der vil blandt andet være smagsprøver på børnevenlige grøntsager eller grøntsagsretter. Mange steder kan de, der har lyst, kravle op i en traktor eller anden større maskine. For ungdommen er der information om uddannelse inden for erhvervet. Udover et flor af blomster hos potteplanteproducenterne, vil man kunne høre om computerstyret teknik, se maskiner og få en indføring i kampen mellem de gode og de onde. Her tænkes på bekæmpelse af skadedyr med nyttedyr. Flere steder er der mulighed for at se nyttedyrene i mikroskop og/eller at få tips og ideer til potter og krukker. I Nordjylland og holder følgende gartenerier åbent hus 15. august mellem kl. 10 og 16. Gartneriet Hasselly, Lars Nielsen - Hadsundvej 291, 9260 Gistrup, potteplanter St. Restrup - Per Simonsen - Tostrupvej 210, St. Restrup, 9240 Nibe, champignon