Se filmen i stedet

Vi har spillet Ratatouille på PS2, PS3, Xbox 360, Wii og DS - men ville hellere i biffen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Spillet er ikke nær så børnevenligt, som det ser ud til.

Pc-spil # # ¤ ¤ ¤ ¤ Moderne tegnefilm ligner computerspil, men det betyder ikke, at de fungerer godt som sådan. På det store lærred er Ratatouille en perle, men det tilhørende spil opleves bare som nummer 117 i rækken af ideforladte platformspil. Det kan selvfølgelig være fint nok, hvis man ikke har prøvet de foregående 116, og for mindre børn kan selve ideen om at styre filmens figurer måske være nok til at fange interessen. Men børnene fortjener bedre, og det samme gør filmen. Stroppetur De mest skuffende versioner er dem, der burde være flottest - altså udgaverne til PlayStation 3 og Xbox 360. Grafikken er ikke grim, men den er langt grovere end den burde være. Kameraet driller, og vi slipper ikke for deciderede grafikfejl, hvor figurerne stikker ind i hinanden. Omgivelserne varierer fra solbeskinnet bondegårdsidyl til natlig storby, men hvad hjælper det, når spillet føles som en endeløs stroppetur. Man hopper, klatrer og balancerer gennem banerne, mens man samler de dimser, der skal bruges for at komme videre til næste bane, som byder på mere af det samme. Ethvert platformspil står og falder med, om styringen er præcis, og om banerne er intelligent designet. Her kniber det gevaldigt med begge dele. Så spillet er skiftevis fornærmende let og frustrerende svært. Spring og andre manøvrer skal ofte udføres med en hysterisk præcision, som ikke hører hjemme i et børnespil. Glæden ved at komme frem i historien drukner i frustration over at sidde fast og starte forfra igen og igen. På dansk Spillet skøjter alligevel let hen over historien, så hvis man ikke har set filmen, går man glip af en masse. Det er positivt, at så mange versioner er oversat til dansk. Inklusive Xbox og Nintendo, som traditionelt har måttet undvære danske børnespil. De mange skrevne forklaringer betyder dog, at man skal kunne læse, og så ryger noget af pointen. Lomme-udgaven til Nintendo DS har i sagens natur færrest klip fra filmen. Alligevel er dette den mest vellykkede version, fordi den udnytter DS¿ens mikrofon og berøringsfølsomme skærm. I et af minispillene skal man f.eks. puste på maden, når den bliver for varm. Wii-udgaven har lidt af det samme, hvor man ryster kontrolenheden frit i luften. Så hvis der står Nintendo på din spilleboks, kan du lægge en stjerne eller halvanden til vores vurdering. Men de indlagte snacks kan ikke rokke ved, at hovedretten i dette spil er lige så flad og uspændende som en færdig-pizza.