Lokalpolitik

Se ikke isoleret på problemer

I Strasbourg-ugen havde vi i Parlamentet lejlighed til at diskutere EUs dagsorden for 2008 med det slovenske formandskab.

Den helt store sag er ratifikationen af Lissabontraktaten, men det er jo først og fremmest i hænderne på de nationale parlamenter. I den sammenhæng har Poul Nyrup advaret mod et udspil om sundhedsbehandling på tværs af grænser, som Kommissionen har forsøgt at formulere. Han er nevøs for, at det vil skade ratifikationsprocessen. Vi bør have et udspil, der fastlægger de rettigheder, patienterne har for at blive behandlet i hele EU, samtidig med, at de nationale sundhedsvæseners rolle i den forbindelse fastlægges. EF-domstolen har med et par domme ført sundhedspolitik. Det må afløses af klare fælles regler på området. Det bliver svært, men det bør kunne lykkes, også sådan at det ikke bliver misbrugt i en skræmmekampagne. Slovenien har som formandsland en særlig mulighed for at fremme udviklingen i Balkan. Kosovo problemet er helt centralt. Der skal findes en mere varig løsning for provinsen. Serbien må indse, at det i 1999 endegyldigt mistede muligheden for at bevare området som en del af Serbien. En form for selvstændighed for Kosovo er der enighed om i EU og med USA. Men Rusland støtter Serbien, som er imod selvstændigheden. Det bliver vanskeligt at løse, men jeg finder det vigtigt, at problemerne i Kosovo ikke ses isoleret. Hele Vestbalkans udvikling er vigtig for stabilitet i det sydøstlige Europa. Man kunne ønske sig et praktisk samarbejde mellem regionens lande, som vi f.eks. kender det i Norden med Nordisk Råd. Som i Norden deler landene en fælles historie og har mange sproglige og kulturelle bånd. Det må kunne lykkes at skabe et lignende samarbejde på tværs af de gamle modsætninger. Det kunne måske være den allerbedste åbning over for det EU- medlemskab, som alle landene på længere sigt bør deltage i! Ellers tales der meget om Kommissionens forventede ambitiøse energi og klimaudspil, der kommer den 23. januar. Planen indeholder de såkaldte 3x 20 mål: 20 procents reduktion af CO2-udledningen i forhold til 1990, 20 procent af energiforbruget skal bestå af vedvarende energi, og målene skal nås i 2020. Men allerede før planen er blevet lagt frem begynder problemerne at hobe sig op. De enkelte medlemslande har allerede nu meget travlt med at forklare kommissær Stavros Dimas, at netop deres land skal der tages et særligt hensyn til. Den danske miljøminister finder ikke, at Danmark får kredit nok for, at vi allerede er langt fremme med vedvarende energi i forhold til andre lande. Belgierne hævder, at de vil få sværere ved at leve op til målene uden vandkraft og med relativ lille mulighed for vindkraft. Frankrig ønsker, at atomkraften regnes med som ren energi. Diskussionen om atomkraft kan igen blive hed i Europa! Optakten til planen er således den sædvanlige: viljen til flotte europæiske løsninger er stor i skåltalerne, men når det kommer til realpolitik, forsvarer de enkelte lande deres egne økonomiske rettigheder og overser helheden. Forslaget forventes derudover at blive meget teknisk og kompliceret at få gennemført. I miljøudvalget ser vi frem til arbejdet med det vigtige udspil og bakker op om de ambitiøse mål!

Forsiden