Se listen: Disse danske musikvideoer har vi set mest

De tre mest populære musikvideoer blandt danskerne på Youtube i år er lavet af danske hitmagere.

Gilli Foto: Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh

Gilli Foto: Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh

Den danske rapper Blak brød i år gennem lydmuren med sangen "Nede Mette", der er blevet spillet massivt i radioen og bag dj-pulten på diverse natklubber.

På Youtube indtager musikvideoen til gennembrudshittet nu også en førsteplads på listen over årets mest populære musikvideoer set med danskernes øjne.

Det viser en liste over årets mest populære musikvideoer, som Youtube har lavet baseret på likes, kommentarer, delinger og visninger fra danske IP-adresser.

Listen viser også, at danskerne særligt er vilde med de dansksprogede ørehængere, og årets andenplads går til Gillis musikvideo til hitsinglen "Tidligt op".

Tredjepladsen går til hitmageren Gulddreng for musikvideoen til "Se mig nu". Sangeren, der tidligere på året vandt publikumsprisen ved Danish Music Awards, har også en musikvideo længere nede på listen.

Førstesinglen "Model" lander nemlig på en niendeplads over de mest populære Youtube-videoer blandt danskerne.

På fjerdepladsen sniger den første engelsksprogede sang på listen sig ind. Den går til Fifth Harmony for musikvideoen til "Work from Home ft. Ty Dolla $ign".

Danske Volbeats nummer "For Evigt" følger den dog lige i hælene og lander på en femteplads på årets liste.

Se hele listen her:

1. Blak - Nede Mette (Lyrikvideo)

2. Gilli - Tidligt Op

3. Gulddreng - Se Mig Nu

4. Fifth Harmony - Work from Home ft. Ty Dolla $ign

5. Volbeat - For Evigt ft. Johan Olsen

6. Sleiman - Bomaye ft. Livid, MellemFingaMuzik

7. Major Lazer - Cold Water (feat. Justin Bieber & MØ) (Official Lyric Video)

8. Brandon Beal - Golden ft. Lukas Graham

9. Gulddreng - Model

10. Sia - Cheap Thrills (Lyric Video) ft. Sean Paul

Kilde: Youtube

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.